Vi har brug for din hjælp med at gøre danske virksomheder endnu bedre til at rekruttere og engagere dygtige mennesker.


Det her er jobbet for dig, der vil være med til at forandre og forbedre måden virksomheder rekrutterer og engagerer dygtige medarbejdere.

Du er sandsynligvis nået til et punkt i dit arbejdsliv, hvor du tænker: ”Det må kunne gøres bedre” og savner at blive dygtigere, tilegne dig flere redskaber og i højere grad udvikle dig selv og andre mennesker.

I rollen som HR-konsulent hos os, samarbejder vi i hele teamet om at dygtiggøre dig på flere niveauer.

Undervejs træner vi dig i de lederredskaber, der gør dig i stand til at engagere dygtige medarbejdere og skabe kulturer, hvor mennesker trives og gror. I første omgang som redskaber til selvledelse – senere til udvikling af andre.

Du bruger to år på at mestre og excellere på rekrutteringsområdet. Når vores samarbejdspartnere melder tilbage, at de specifikt vil have dig på opgaven, ved vi, at du er i mål.

Herefter klæder vi dig på til dén af følgende to veje, som du er mest motiveret for:

…enten fortsætter du i rekrutteringssporet, men indtager nu en plads som forretningsudviklende frontfigur. Det betyder oplæring og udvikling af nye mind konsulenter, kombineret med en forretningsmæssig
udbyggelse af eksisterende eller nye brancher indenfor rekrutteringsområdet.

…alternativt træder du over i den del af minds forretning, som pt er under opbygning – mind Academy. Her vil du lære at uddanne virksomhedsledere og HR-medarbejdere til selv at blive bedre til at rekruttere og engagere/udvikle deres medarbejdere.

Lyder det som noget for dig? Så læs med videre om de indsatser, vi mener, der skal til for at give dig succes i dit nye job.

I løbet af de første 12 måneder oplever vi, at du:

  • Kulturelt og socialt føler dig helt hjemme, fordi du bidrager med hele din person og sætter pris på at møde et meget åbent, ærligt og lettere familiært team.
    • Vi har flere arrangementer årligt – både med vores søsterselskaber i Cadesign form og Cadesign base og i vores eget mind team. Du er SÅ velkommen til det hele, men det vigtigste er, at du er nysgerrig, opsøgende og engageret i vores fælles hverdag på kontoret.
    • Der er INGEN rammer eller krav til, hvordan du former din hverdag – så længe det harmonerer med kunder og kandidaters behov i processerne. Det skal du kunne trives i. Det gør vi andre, og vi vil ikke bestemme over, hvordan du strukturerer din hverdag. Der er andre faktorer end arbejde, der sætter kulør på tilværelsen. Det skal der være plads til.

  • Suger til dig af viden og lærer nye måder at arbejde med rekrutteringsdisciplinen på gennem
    konkrete processer, hvor sparring, samarbejde og oplæring fra dine nye kollegaer er 1. prioritet.
    • Fra dag 1 team’er du op med Anne Saugstrup Andersen, som vil opgradere dig med vores rekrutteringskoncept. Hun vil konkret vise dig, hvordan vi gør op med et overdrevet fokus på krav til erfaring og kompetencer, og hvordan du fremover kan hjælpe vores kunder med at tilbyde udviklende jobmuligheder, der giver deres medarbejdere lyst til at blive længere.
    • Under din onboarding-periode får du allerede 2-3 processer og kundekontakter, du får ansvar for. Selvfølgelig med den støtte og sparring, der er nødvendig.

  • Skaber nogle gode økonomiske resultater, der bidrager til videreudviklingen af dig selv og mind.
    • Inden de første 6 måneder er gået, er du involveret i 5-7 processer ad gangen og har oparbejdet potentialet til at kunne lukke gennemsnitligt lidt mere end én proces om måneden. Hvad det konkret betyder og hvordan du gør det, bliver du klogere på til en eventuel samtale.
Birdseye view på din udvikling efter det første år:

Efter det første år er du stabiliseret økonomisk, har din egen kundeportefølje og bidrager således også til din egen pipeline. Du kan køre dine processer selvstændigt uden hjælp og søger den almindelige sparring, vi har i hverdagen. Med andre ord – du er ikke længere ny.

Det næste år bliver brugt på at dygtiggøre dig og mestre processen i dybden, samtidig med, at der potentielt kan snige sig andre opgaver ind – så som DISC-workshops, udviklingssparring hos kunderne eller en mentorrolle for en ny kollega i mind.

Efter år to har vi igangsat din udvikling i valgte retning.


Sidst men ikke mindst – det vigtigste om dig og det vigtigste om os:

Vi gætter på, at din motivation for at dygtiggøre dig er baseret på erfaringer og udfordringer, du tidligere har mødt i karrieren; I et job som leder eller en anden type HR- eller menneskeorienteret funktion.

Du bliver sjette medlem af et team, der på alle måder klincher med den gængse forestilling om et all-in-oryou-will-not-succeed konsulenthus. Vi går efter, og er vilde med, stærke resultater, men vi går ikke på kompromis med egen integritet og et familie- eller fritidsliv, der skal hænge sammen. Vi er fladere end flad organisatorisk, men du vil altid vide, hvem du kan gå til, hvis der opstår udfordringer. Du er først og fremmest din egen leder, men vi har også et fælles ansvar for at lede hinanden. Bedste idé vinder. Den der laver den bedste kaffe bliver forgudet. Og vi har et mantra om, at så længe du er med, så gør vi alt hvad vi kan for, at du bliver en succes. Du skal blive dygtigere, du skal føle, det giver mening og du skal føle dig
inkluderet.

Se det her jobopslag som toppen af isbjerget. Du vil gennem processen blive meget klogere på
hverdagsadfærd, der fører til succes, hvem vi er som mennesker, vores formål og hvordan en arbejdsplads uden rammer reelt ser ud.

Sidder du tilbage med den mindste boblen af motivation for at høre mere, så skynd dig at søge jobbet via nedenstående link. Du er også velkommen til at kontakte Mads Beck på +45 30308511 eller [email protected], hvis du har spørgsmål eller savner uddybning.

Jeg vil gerne skabe samme resultater med mine egne annoncer >>